Et kig i uddannelses-institutionernes krystalkugler viser nye muligheder i at udbyde små uddannelsesenheder

Micro-credentials kan betyde nye muligheder for videregående uddannelsesinstitutioner i stedet for disruption. De seneste år har synet på betydningen af micro-credentials for de videregående uddannelsesinstitutioner ændret sig. I 2012 udpegede forsiden af The New York Times MOOCs til at være undergangen for de traditionelle undervisningsudbud. I en ny rapport fra 2020 peger EU-Kommissionen på micro-credentials som et add-on, der kan supplere de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelsesudbud. I vores baggrundsmateriale bliver institutionernes micro-credentials overvejende koblet til at udvide udbuddet af livslang læring på videregående uddannelsesniveau. De bliver også set som en ekstra mulighed for institutionerne for at tilbyde fleksibilitet til studerende på ordinære uddannelsesforløb og for at kunne styrke institutionernes realkompetencevurderinger af studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav.

Et voksende behov for livslang læring kan ikke dækkes af de eksisterende formelle uddannelsessystemer. Vores baggrundsmateriale belyser det forhold, at den form for videregående voksen-, efter- og videreuddannelse (VVEU), som de videregående uddannelsesinstitutioner allerede udbyder, ikke kan dække arbejdsmarkedets fremtidige efterspørgsel efter nye kvalifikationer. Hastigheden af den teknologiske og digitale udvikling betyder, at op mod halvdelen af alle erhverv står over for at få behov for medarbejdere med andre kvalifikationer, og at de kvalifikationer skal kunne tilegnes hurtigt og fleksibelt. EU-Kommissionens aktuelle fokus på micro-credentials peger i retning af en EU-politisk ambition om, at de videregående uddannelsesinstitutioner opruster for at kunne imødekomme den del af arbejdsmarkedets efterspørgsel, der handler om nye kvalifikationer på videregående niveau. På nuværende tidspunkt er det få institutioner, der udbyder micro-credentials i Europa. Spørgeskemaundersøgelser fra European University Association viser samtidig, at mange institutioner er bevidste om muligheden for at udbyde den type læring, og at de ikke mindst er bevidste om, at mange arbejdsgivere og potentielle deltagere vil have behov for at kunne tage micro-credentials på videregående uddannelsesniveau. Hertil kommer, at mange, der allerede har videregående uddannelser, vil sætte pris på at kunne tilegne sig ny viden i et akademisk miljø.

Det store spørgsmål er, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner skal koble sig på micro-credentials. Den australske professor emerita Beverley Oliver vurderer, at vi globalt står på tærsklen til, at it-techvirksomheder vil dominere udbuddet af micro-credentials. Det medfører en risiko for, at micro-credentials ikke bliver udbudt på videregående niveau. Der er også risiko for, uddannelseselementer som pædagogisk tilrettelæggelse og undervisning varetaget af aktive forskere nedprioriteres, og at micro-credentials vil stå tilbage med den rene kompetencerettede del. Det kan udgøre en kvalitetsudfordring. Med et utal af andre udbydere af micro-credentials både globalt og i Europa, er der en EU-politisk ambition om, at der skal opstilles gode rammer for, hvordan de traditionelle videregående uddannelsesinstitutioner sætter sig på dagsordenen i Bolognaprocessens lande. Det ligger nærmest i kortene, at det vil være urealistisk at nå til enighed om fælles rammer på den globale scene.

De traditionelle videregående uddannelsesinstitutioner kan stå stærkt i forhold til tillid og anerkendelse af micro-credentials blandt arbejdsgivere og deltagere. Vores baggrundsmateriale fremhæver, at de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa allerede er velkendte institutioner, som der er tillid til qua rammerne for gensidig tillid og anerkendelse i Bolognaprocessen. Det betyder, at institutionerne har gode forudsætninger for at kunne udbyde ECTS-bærende micro-credentials, udbyde micro-credentials, der svarer til niveauindplaceringer i kvalifikationsrammer, og udstede certifikater, som der er tillid til. Baggrundsmaterialet påpeger dog også det forhold, at det kræver en kulturændring, hvis arbejdsgivere og deltagere skal tage micro-credentials til sig. Dette indebærer en bevægelse hen imod at se på kvaliteten og anerkendelsen af små uddannelsesenheder frem for alene at betragte traditionelle, sammenhængende uddannelsesforløb som den eneste form for ”lødig” uddannelse, man som videregående uddannelsesinstitution kan udbyde.

Mange har forventninger til de videregående uddannelsesinstitutioner, men fremtiden er stadig uklar. Det er svært at forudsige, om micro-credentials fremover vil blive en del af alle uddannelsesinstitutioners uddannelsesportefølje. Kommer udbuddet af micro-credentials til at vokse, og uddannelsestypen til at udleve sit potentiale, vil mange uddannelsesinstitutioner også kunne komme til at anerkende andre udbyderes micro-credentials som en del af institutionernes formelle uddannelser eller som en del af realkompetencevurderingerne i forbindelse med optaget.

Perspektiver i micro-credentials for institutionerne