Ukendte muligheder for opkvalificering af medarbejdere målrettet arbejdsmarkedets aktuelle og kommende behov

En kløft imellem hastige forandringer på arbejdsmarkedet og mangel på medarbejdere med opdaterede kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau. Prognoser om, at den hastige teknologiske og digitale udvikling vil betyde, at mange eksisterende job vil undergå store forandringer, præger de internationale drøftelser om de videregående uddannelsers relevans. Arbejdsmarkedet står potentielt over for, at det bliver nødvendigt at efter- og videreuddanne en stor del af arbejdskraften, så den får målrettede kvalifikationer, der modsvarer arbejdsmarkedets aktuelle og kommende behov. Vores baggrundsmateriale peger på, at der allerede findes en stor mængde af kortere kurser, der udvikler arbejdskraften. Samtidig er det på tværs af Europa i høj grad private kursusudbydere og virksomheder, der overtager uddannelsesmulighederne, når man har afsluttet en videregående uddannelse. Ser man bort fra de mere omfattende akademi-, master- og diplomuddannelser er der længere imellem videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder korte, målrettede uddannelsesenheder. Analysen er, at der så at sige findes et hul i markedet for kort og fleksibel videregående voksen-, efter-, og videreuddannelse, der direkte kan modsvare arbejdsmarkedets aktuelle og kommende behov.


En overset mulighed for målrettet lifelong learning kan ligge ligefor. I vores baggrundsmateriale bliver micro-credentials italesat som en del af løsningen for at imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov. Det peger dog også på, at arbejdsmarkedet endnu ikke for alvor har fået øjnene op for potentialerne. Det skyldes to forhold. Først og fremmest mangler arbejdsgiverne kendskab til micro-credentials og deres muligheder. Her har de videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og politiske beslutningstagere en opgave med at gøre de enkelte arbejdsgivere bevidste om uddannelsesmuligheden. Et andet forhold er, at det er vanskeligt for arbejdsgivere og arbejdstagere at gennemskue og overskue værdien og kvaliteten af de enkelte micro-credentials i det enorme globale udbud. Her peger EU-Kommissionen på, at en fælles ramme for de micro-credentials, der udbydes i Bolognaprocessens medlemslande, er et vigtigt element i forhold til at skabe gennemsigtighed og tillid.

Kompetencebehov og kompetenceudvikling under forandring  

Eksempler på arbejdsmarkedsperspektiver 

Perspektiver i forhold til livslang læring og bevis for potentielle medarbejderes personlige kompetencer. Vores baggrundsmateriale fremhæver to overordnede perspektiver i forhold til micro-credentials’ potentialer for arbejdsmarkedet. Det ene handler om eksisterende medarbejderes deltagelse i lifelong learning. Det andet handler om at få bevis for potentielle medarbejderes personlige kompetencer.


Nogle af de mest gængse pointer i forhold til førstnævnte er:


Micro-credentials er en del af løsningen. EU-Kommissionen ser, at micro-credentials, qua deres korte og målrettede karakter, skal være en del af løsningen i forbindelse med målet om, at det europæiske uddannelsessystem skal tilpasse sig. Det skal ske ved at styrke lifelong learning og række ud mod, at langt flere opkvalificerer sig igennem hele livet. Dermed ikke sagt, at arbejdsmarkedet ser ind i en fremtid, hvor alle tilbud om livslang læring fra de videregående uddannelsesinstitutioner skal være micro-credentials. De små uddannelsesenheder skal ses som et supplerende tilbud til arbejdsmarkedet om, at medarbejderne kan få målrettede og/eller specialiserede kvalifikationer i en mindre skala, end arbejdsmarkedet har været vant til hos de videregående uddannelsesinstitutioner.


Micro-credentials kan bygge bro mellem nogle arbejdsgiveres og arbejdstageres behov for opkvalificering på videregående uddannelsesniveau. Micro-credentials kan være en mindre ressourcekrævende måde, hvorpå man kan overvinde kløften mellem kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og arbejdsmarkedets efterspørgsel. For arbejdsgiveren kan den fleksible og målrettede karakter af micro-credentials være en attraktiv måde, hvorpå man kan opkvalificere medarbejdere på den mindst muligt indgribende måde i forhold til medarbejderes daglige opgaveløsning. For nogle medarbejdere kan det være attraktivt at deltage i et kort forløb, der eventuelt udløser 1-2 ECTS-point med en overkommelig eksamen, der giver direkte anvendelige kompetencer. Det medvirker til, at ansatte, der ellers ikke ser sig selv som deltagere i lifelong learning på videregående uddannelsesniveau, kan få nye muligheder.


Typen af viden og kompetencer, som arbejdsmarkedet kan hente fra micro-credentials, hænger sammen med dets aktuelle behov. Baggrundsmaterialet taler særligt om afgrænsede kompetenceområder, som er direkte anvendelige i praksis på arbejdsmarkedet. Hvis der skal være den direkte kobling mellem arbejdsmarkeds behov og uddannelsesinstitutionernes udbud af micro-credentials, forudsætter det en løbende og tæt dialog mellem parterne. Det er ikke kun arbejdsmarkedet, der kommer med vigtige input. Ofte kan uddannelsesinstitutionerne spille en vigtig rolle i forhold til at identificere arbejdsmarkedets ukendte, fremtidige behov. Ud over de målrettede kvalifikationer kan micro-credentials opkvalificere med nye teoretiske og metodiske kvalifikationer eller opkvalificere de personlige kompetencer i forhold til 21st century skills.


I forhold til perspektivet om at få tillid til potentielle medarbejderes individuelle kompetencer er der to centrale pointer:


Mulighed for at få tillid til kompetencer hos medarbejdere uden direkte relevant uddannelse. Mange arbejdsgivere er positive over for at ansætte folk, der ikke nødvendigvis har en direkte relevant videregående uddannelse. Erhvervserfaring eller anden livserfaring har klædt ansøgere på med viden og kvalifikationer, som kan være attraktive for arbejdsgiveren. Udfordringen for arbejdsgiveren er dog at få tydeliggjort og få bevis for, at ansøgeren har de ønskede og/eller nødvendige kvalifikationer. Baggrundsmaterialet fremhæver, at micro-credentials er en mulighed for at få dokumentation for specifikke personlige kompetencer, og at ansøgere med micro-credentials vil kunne stå stærkere i forhold til at opnå ansættelse.


Mulighed for dimittender for at få bevis for særligt relevante kompetencer. Micro-credentials kan give arbejdsmarkedet gunstige muligheder for at rekruttere dimittender med specifik relevans. Dimittenden kan som en del af eller som et supplement til vedkommendes ordinære uddannelse have tilegnet sig specifikke og målrettede faglige indsigter og kvalifikationer i forhold til bestemte brancher eller specialiserede virksomheder.

Perspektiver i micro-credentials for arbejds-markedet

Læs spørgsmål

til fremtiden