En vigtig del af et fundament, der stadig er under opbygning

Kvalitetssikring er en vigtig nøgle for tilliden til videregående uddannelse inden for Bolognaprocessens rammer. Vores baggrundsmateriale fremhæver kvalitetssikring som en af byggestenene, hvis micro-credentials på videregående uddannelsesniveau skal opnå større anerkendelse og udbredelse blandt arbejdsgivere, videregående uddannelsesinstitutioner og deltagere på tværs af Bolognaprocessens lande. Kvalitetssikring bidrager til tillid. For micro-credentials bygger tillid både på gennemsigtighed i forhold til kvaliteten af den enkelte micro-credential og på, at den udbydende uddannelsesinstitution generelt er kendt for høj kvalitet, hvad angår dens uddannelser og forskning. Også på den globale scene bliver kvalitetssikring fremhævet som en vigtig del af fundamentet for at skabe tillid til og anerkendelse af micro-credentials.

De videregående uddannelsesinstitutioner i Bolognaprocessens lande har et forspring, fordi de allerede har kvalitetsrammerne på plads. Vores baggrundsmateriale fremhæver, at the European Standard and Guidelines (ESG’erne) kan udgøre et velkendt og fælles kvalitetsrammeværk for de micro-credentials, der udbydes af videregående uddannelsesinstitutioner i Bolognaprocessens lande. Dermed har uddannelsesinstitutionerne allerede rammerne for deres interne kvalitetssikring på plads, ligesom de er vant til at operere inden for rammerne af deres nationale eksterne kvalitetssikringssystem. Aktuelt bliver ESG’ernes rummelighed i forhold til micro-credentials undersøgt og diskuteret, fx i forbindelse med MICROBOL-projektet.

En anden pointe i den aktuelle drøftelse af micro-credentials er, at tilliden til den enkelte micro-credential øges, hvis den udbydes af en akkrediteret videregående uddannelsesinstitution eller som en del af en akkrediteret videregående uddannelse. Ligeledes fremhæves det, at videregående uddannelsesinstitutioners interne procedurer for at godkende dele af deres ordinære uddannelser, der er gennemført uden for institutionen, også kan dække eksterne micro-credentials, og dermed vil de være kvalitetssikret.

Skal kvalitetssikring være den fulde pakke eller et lighter touch? Vores baggrundsmateriale fremhæver, at micro-credentials, der udbydes af en videregående uddannelsesinstitution i Bolognaprocessens lande, bør kvalitetssikres i lighed med institutionernes ordinære uddannelser. I forlængelse heraf er der drøftelser om, hvorvidt micro-credentials og ordinære uddannelser skal gennemgå fuldstændigt samme interne og eksterne kvalitetssikring, eller om der skal være særlige systemer eller et lighter touch, der svarer til det omfang, som en micro-credential har. Skal forhold som det forventede og dokumenterede volumen i optag og diversiteten blandt deltagerne i den enkelte micro-credential eksempelvis have betydning for omfanget af den kvalitetssikring, som den gennemgår? I dag er der stor forskel på, om interne og eksterne kvalitetssikringssystemer i Europa inddrager uddannelsesenheder, der ikke fører til en grad. Der er derfor ingen systematisk praksis, der viser, hvordan og i hvilket omfang micro-credentials fra videregående uddannelsesinstitutioner indgår i intern og ekstern kvalitetssikring.

Offentligt tilgængelig minimumsinformation kan være en vej til at få overblik over den enkelte micro-credentials’ indhold og tillid til dens kvalitet. Tillid til micro-credentials blandt arbejdsgivere, videregående uddannelsesinstitutioner eller deltagere forudsætter, at de kan få klar og overskuelig viden om, hvad den enkelte micro-credential indeholder, og hvordan dens kvalitet er sikret. Det gælder ikke mindst i forhold til det store potentiale for at bevæge sig på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkeder, som denne type uddannelse tilbyder. Et gennemgående træk i vores baggrundsmateriale er, at det er en vigtig forudsætning for gennemsigtighed og tillid at have en fælles standard for, hvilke informationer der beskriver den enkelte micro-credential. Som det er nu, er der stor variation i informationen, og det gør det vanskeligt for deltagere, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner at afkode den enkelte micro-credential. Der er lagt op til, at en sådan liste over kritiske informationer kan udgøre en fælles europæisk standard for micro-credentials. Der er også lagt op til, at en fælles standard er et første vigtigt skridt hen imod at kunne gennemskue kvaliteten af den enkelte micro-credential. Ikke mindst fordi det bliver tydeligt, hvad det er for en genstand, der skal kvalitetssikres.

Også i andre af verdens regioner arbejdes der med lignende fælles standarder. Det gælder eksempelvis i regi af den amerikanske kvalitetssikringsorganisation CHEA og i regi af regeringerne i New Zealand og Australien.

En balancegang mellem det nødvendige og det begrænsende. I vores baggrundsmateriale fremhæves det, at hvis tilliden til og anerkendelsen af micro-credentials skal styrkes blandt videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og deltagere, er det afgørende, at kvaliteten ikke kun bliver postuleret af udbyderen eller bevist, ved at der er et marked, der aftager micro-credentialen. Derfor er det vigtigt, at det også er synligt, hvilke processer der sikrer kvaliteten, jf. minimumsinformationens sidste dot. Der rejses dog også et forbehold over for at arbejde for standardiseret med micro-credentials. Argumentet er, at hvis der stadig skal være plads til innovation og fleksibilitet, må den offentligt tilgængelige minimumsinformation ikke blive for stram med hensyn til at foreskrive eller standardisere. Fx må den ikke udvikle sig til en form, der gør, at en omfattende kvalitetssikring af micro-credentials bliver en hæmsko for uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde dem. Det forhold skal også ses i lyset af, at rigtigt mange udbydere af micro-credentials er private udbydere af uddannelse eller interne virksomhedsakademier, der ikke er underlagt samme krav om og forventninger til kvalitetssikring.

Perspektiver på kvalitetssikring af micro-credentials