En ny spiller på banen?

På EU-politisk niveau er der et aktuelt fokus på micro-credentials. I de seneste par år er der fra EU-politisk side igangsat en række initiativer og projekter, der har til formål at understøtte udviklingen af micro-credentials på videregående uddannelsesniveau. Det vidner om politiske ambitioner om at udvide kendskabet til micro-credentials blandt videregående uddannelsesinstitutioner, potentielle deltagere og arbejdsmarkedet. EU-Kommissionen har eksempelvis formuleret visioner for det fælleseuropæiske uddannelsesområde frem til 2025. Her lyder én af visionerne:


”The Commission will work towards the development of a European approach to micro-credentials, to help widen learning opportunities and strengthen the role of higher education (…) in lifelong learning by providing more flexible and modular learning opportunities (…) The need for more flexible and inclusive learning paths has increased as the student population is becoming more diverse and the learning needs more dynamic” (European Commission, 2020).


EU-Kommissionen fremhæver også micro-credentials som en del af svaret på den udfordring, det bliver for den europæiske arbejdskraft at holde sig på omgangshøjde med den hastige teknologiske og digitale udvikling og dermed øgede konkurrence på et globalt arbejdsmarked.


I Bolognasamarbejdet er der behov for en fælles forståelse af, hvad micro-credentials er. Vores baggrundsmateriale peger på det forhold, at mange videregående uddannelsesinstitutioner i Bolognaprocessens lande ser et stigende behov for at kunne udbyde korte læringsforløb på videregående uddannelsesniveau. Samtidig efterspørger mange af institutionerne klare rammer for at udbyde micro-credentials. Rammerne er vigtige, hvis studerende, lifelong learners, videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere på tværs af hinanden og på tværs af Europa skal have tillid til kvaliteten og skal kunne se relevansen af micro-credentials i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det gælder også, hvis studerende på ordinære videregående uddannelser skal kunne se muligheder i at supplere deres ordinære uddannelsesforløb med fleksible læringsmuligheder i form af micro-credentials. Eksempelvis fremhæves nødvendigheden af at få etableret et system, som gør det muligt at stacke micro-credentials til en større, anerkendt uddannelsesenhed, eventuelt til en egentlig grad. Et andet eksempel er behovet for at kunne rejse med micro-credentials, enten enkeltstående eller stackede, på tværs af de europæiske grænser og potentielt i hele verden.


En række eksisterende værktøjer og standarder fra Bolognaprocessen kan understøtte tilliden og anerkendelsen af micro-credentials. Vores baggrundsmateriale fremhæver mulighederne i micro-credentials, men udpeger også de mest centrale udfordringer i forbindelse med at udbygge micro-credentials blandt Bolognaprocessens medlemslande:

Det fremhæver også, at værktøjerne fra Bolognaprocessen er med til at etablere gensidig tillid og anerkendelse på tværs af medlemslandene. Værktøjerne giver et fælles sprog og en gennemsigtighed, som også kan sættes i spil i forhold til at arbejde med de identificerede udfordringer med micro-credentials. Værktøjerne er kvalifikationsrammer, ECTS-systemet, gensidig anerkendelse, Diploma Supplement og Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG’erne). Hvordan micro-credentials skal spille sammen med de værktøjer, er endnu ikke afklaret. Vores baggrundsmateriale peger eksempelvis på, at når det kommer til anerkendelse, har micro-credentials mange ansigter. Det kan være de videregående uddannelsesinstitutioners anerkendelse af, at læring fra micro-credentials kan indgå som delelementer i institutionens ordinære uddannelser eller som anerkendelse af realkompetencer i forbindelse med optagelse af nye studerende. Det kan være anerkendelse fra arbejdsgiveres side i forhold til at se micro-credentials som en værdi i forbindelse med ansættelse eller kompetenceudvikling af medarbejdere. Endelig kan det være samfundets generelle anerkendelse af micro-credentials som videregående uddannelse.


Retningen for de næste skridt mod fælles europæiske rammer for micro-credentials er sat. På EU-politisk plan har the Bologna Follow-up Group igangsat tre forskellige arbejdsgrupper, der skal se på micro-credentials ud fra nøgleværktøjerne i Bolognaprocessen. I den forbindelse er der identificeret en række forhold, der skal på plads som et første trin. Det drejer sig eksempelvis om:

  • En fælles definition
  • En liste over kritisk information, der beskriver den enkelte microcredential
  • Afstemning med nationale kvalifikationsrammer, som skal tydeliggøre niveau og læringsudbytte
  • Kvalitetssikringsstandarder
  • Definerede ECTSpoint
  • Anerkendelse i forhold til ordinære studier, andre microcredentials og arbejdsmarkedet.

Det arbejde er i gang i regi af EU-Kommissionen. Det er vigtigt at pointere, at de identificerede forhold er rettet imod micro-credentials, der udbydes af videregående uddannelsesinstitutioner i Bolognaprocessens lande, og at de har til formål at genanvende de værktøjer, som allerede i brug på institutionerne. Et af de spørgsmål, baggrundsmaterialet rejser i forlængelse af arbejdet hen imod fælles definitioner og standarder for micro-credentials, er, hvordan Bolognaværktøjerne kan implementeres uden at blive så omfattende, at de overskygger størrelsen på uddannelsesenheden og er en hindring for agilitet og innovation. Hvordan det kommer til at se ud i de enkelte medlemslande, afhænger af, hvordan et eventuelt princip fra Bolognasamarbejdet vil blive implementeret nationalt.

EU-politiske perspektiver på micro-credentials

Figuren er udarbejdet med afsæt i en figur fra rapporten Towards a European approach to micro-credentials: a study of practices and commonalities in offering micro-credentials in European higher education.