Micro-credentials på videregående uddannelsesniveau har mange potentialer i forhold til dansk erhvervsliv. En realisering af disse afhænger af et fælles sprog og bedre brobygning mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Kvalitet, pris, tidsforbrug og match med aktuelle vidensbehov i virksomheden. Det er afgørende faktorer, når danske virksomheder er på udkig efter kompetenceudvikling til deres medarbejdere. Det fortæller Mette Nielsen, som er konsulent i afdelingen for kompetencer og viden hos landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Dansk Industri. Hun peger samtidig på, at de i dialogen med virksomhederne oplever et stadig større behov for opkvalificering af medarbejdere på videregående uddannelsesniveau. Det gælder både i forhold til specialisering og i forhold til tilegnelse af nye kompetencer, der matcher en hastig udvikling i samfundet og i erhvervslivet. Her giver hun et indblik i potentialer og perspektiver i micro-credentials på videregående uddannelsesniveau for dansk erhvervsliv.

Micro-credentials er løftet højt op på den EU-politiske dagsorden. Ikke mindst i forhold til livslang læring. Kan du se potentialer for danske virksomheder i forhold til, at danske videregående uddannelsesinstitutioner udbyder micro-credentials?

”I Dansk Industri synes vi, at micro-credentials, nanomoduler og alt, hvad der er af nytænkning på det her område, er interessant og superspændende. Vi oplever, at virksomhederne især efterspørger korte efter- videreuddannelsesforløb, der er spot-on i forhold til lige nøjagtigt deres behov. Og her kan micro-credentials være et rigtigt godt supplement til de tilbud, der allerede er der. Det kræver dog, at virksomhederne ved, at de er der, og hvor de kan finde dem, hvis det for alvor skal blive en succes og komme højt op at flyve.”

Hvilke faktorer spiller ind på virksomhedernes valg af efter-videreuddannelse til sine medarbejdere?

”De virksomheder, der efterspørger efter-videreuddannelse kigger ofte ikke mod det offentlige uddannelsessystem. De bruger private kurser og private uddannelser, og det kan der være meget godt i. Private uddannelser kan være alletiders og er det i mange sammenhænge. Det er heller ikke alt uddannelse, der skal udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution. Derudover er små og mellemstore virksomheder typisk meget orienterede mod uddannelsesinstitutionen nede af gaden, altså meget lokalt. De går derhen, hvor de har fået noget tidligere, om det så hedder micro-credentials, nanomoduler, korte kurser eller noget helt andet.”

Så hvad skulle der til for bringe micro-credentials udbudt af de videregående uddannelsesinstitutioner mere i spil?

”Virksomhederne har en meget travl hverdag, hvor de har meget, de skal holde styr på og sørge for, og der er rigtigt mange spørgsmål og udfordringer, som melder sig hos dem. Efter- og videreuddannelse ryger ofte lidt ned i rækken fordi, det ikke er helt så akut. Så derfor ville det være godt for virksomhederne, hvis uddannelsesinstitutionerne var opsøgende og tilbød efter- videreuddannelse skræddersyet til virksomhedernes behov inden for de områder, som uddannelsesinstitutionen er specialiseret i. Det så vi gerne, at de offentlige uddannelsesinstitutioner blev bedre til at imødekomme. Nogle er allerede gode til det og gør det rigtigt meget, og nogle kunne godt blive bedre til det.”

Hvad ser du som de største udfordringer i forhold til, om de videregående uddannelsesinstitutioner imødekommer virksomhedernes behov for efter-videreuddannelse, og hvad skal der til for at løse dem?

”Den aktuelle største udfordring, når vi taler videregående efter-videreuddannelse, er at få ændret kulturen på både uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne i retning af at kigge mere imod hinanden og få skabt en større volumen. Vi ved, at vi står over for en massiv teknologisk udvikling og digitalisering samt en højere pensionsalder, der alt sammen stiller nye krav til livslang læring. Derfor skal vi have nedbrudt de her barrierer mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Vi skal også gøre op med denne her mentale idé om, at uddannelse er noget, som man tager, mens man er ung, og så får man måske nogle drypvise kurser herefter.”